Ny undersøgelse viser, at danske mødre har et højt indhold af hormonforstyrrende stoffer i brystmælken sammenlignet med finske kvinder. Stofferne kommer blandt andet fra pesticidrester i fødevarer. At spise økologisk er en måde at reducere mængden af de mange kemiske stoffer, vi kommer i kontakt med hver dag, anbefaler forsker og sundhedsplejerske.
Danske babyer får i bogstaveligste forstand hormonforstyrrende stoffer ind med modermælken – endda flere af slagsen, end eksempelvis finske babyer. Det viser en ny undersøgelse fra DTU og Rigshospitalet. En af forskerne bag undersøgelsen, professor Niels Erik Skakkebæk fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, anbefaler mødre til at spise økologisk og i øvrigt fortsætte med at amme. - Vores råd er, at man spiser varieret og sundt - og i det omfang man kan spise økologisk, vil vi selvfølgelig anbefale det, siger Niels Erik Skakkebæk til radioavisen.
Forskerne frygter, at indholdet af hormonforstyrrende stoffer i modermælken er årsagen til høje forekomster af testikelkræft og lav sædkvalitet i Danmark.
Else Guldager, der er sundhedsplejerske og Ph.d. i sundhedsvidenskab understreger, at fordelene ved at amme opvejer de negative effekter af mælkens indhold af hormonforstyrrende stoffer. Hun anbefaler småbørnsfamilier til blandt andet at vælge økologiske føde- og drikkevarer for at mindske indholdet af hormonforstyrrende stoffer.
I Fødevarestyrelsens seneste pesticidrapport viste der sig at være pesticidrester i 56 procent af prøverne af ikke-økologisk frugt og grønt på danske butikshylder.
Se hvad du ellers selv kan gøre: http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=6624
fredag den 25. september 2009
tirsdag den 7. april 2009
Surdej og øko rugbrød
I Økologisk nr. 6, april 09 kan du læse om hvordan du laver din egen surdej. Her får du opskriften på et godt rugbrød, som jeg ofte selv bager:
Til 2 rugbrød:
2 dl surdej
1,6 l lunkent vand
900 g øko rugmel
450 g øko grahamsmel/groft speltmel el. lign.
300 g øko hvedemel/speltmel
300 g ristede øko solsikkefrø el. ristede øko græskarkerner
2,5 spsk salt
saften af ½ øko citron
en stor spsk øko honning
lidt øko smør til formene
Tag surdejen ud dagen før du skal bruge den, og lad den "vågne" på køkkenbordet.
Hvis du har en røremaskine er det nemmest. Men det kan også gøres uden. Surdejen skrabes ud af beholderen, og røres ud i det lunkne vand. De andre ingredienser røres godt sammen - dejen skal være klistret, og ordenligt æltet sammen. Smør to store rugbrødsforme med smør og fordel dejen i de to forme. HUSK at tage en klat fra til surdej, som puttes i et rent stort honning eller syltetøjsglas, drysses med en skefuld salt og sættes i køleskab.
Put en 11. l. frysepose om hver form, og luk med en klemme - og sæt rugbrødene til at hæve i 10-12 timer. Helst et lidt lunt sted.
Når brødene er hævet sættes de i en forvarmet ovn på 175 grader, og bager i 2 timer. Vent med at spis af dem til de er helt kolde.
Surdejen kan holde sig i min. 14 dage-3 uger i køleskabet.
Det bedste resultat fås med en "gammel" surdej, som har nogle år på bagen. Det kan godt være svært at få det til at lykkes med en helt ny surdej.
God fornøjelse med surdej og rugbrød!
Dorthe
Til 2 rugbrød:
2 dl surdej
1,6 l lunkent vand
900 g øko rugmel
450 g øko grahamsmel/groft speltmel el. lign.
300 g øko hvedemel/speltmel
300 g ristede øko solsikkefrø el. ristede øko græskarkerner
2,5 spsk salt
saften af ½ øko citron
en stor spsk øko honning
lidt øko smør til formene
Tag surdejen ud dagen før du skal bruge den, og lad den "vågne" på køkkenbordet.
Hvis du har en røremaskine er det nemmest. Men det kan også gøres uden. Surdejen skrabes ud af beholderen, og røres ud i det lunkne vand. De andre ingredienser røres godt sammen - dejen skal være klistret, og ordenligt æltet sammen. Smør to store rugbrødsforme med smør og fordel dejen i de to forme. HUSK at tage en klat fra til surdej, som puttes i et rent stort honning eller syltetøjsglas, drysses med en skefuld salt og sættes i køleskab.
Put en 11. l. frysepose om hver form, og luk med en klemme - og sæt rugbrødene til at hæve i 10-12 timer. Helst et lidt lunt sted.
Når brødene er hævet sættes de i en forvarmet ovn på 175 grader, og bager i 2 timer. Vent med at spis af dem til de er helt kolde.
Surdejen kan holde sig i min. 14 dage-3 uger i køleskabet.
Det bedste resultat fås med en "gammel" surdej, som har nogle år på bagen. Det kan godt være svært at få det til at lykkes med en helt ny surdej.
God fornøjelse med surdej og rugbrød!
Dorthe
Øko spisemærke må nu også opgøres i vægt
Fødevareministeriet tilpasser den nye Økologiske Spisemærkeordning, så økologi-procenter nu også kan gøres op i vægt. Økologisk Landsforening har anmodet om ændringen på baggrund af en bred undersøgelse hos storkøkkener, restauranter mv. Foreningen tager selv ansvar for at ”baglandet” skulle have været hørt bedre, og sætter pris på, at Fødevareministeren har vist imødekommenhed overfor branchens nye ønsker.
Det er glædeligt, at det nu bliver muligt at måle økologi procenten i kg, da ønsket er maksimal udbredelse af ordningen. Målet er at motivere til mere økologi, og ordningen skal kunne anerkende alle slags storkøkkener, som arbejder med en vis andel økologiske fødevarer.
Det er glædeligt, at det nu bliver muligt at måle økologi procenten i kg, da ønsket er maksimal udbredelse af ordningen. Målet er at motivere til mere økologi, og ordningen skal kunne anerkende alle slags storkøkkener, som arbejder med en vis andel økologiske fødevarer.
onsdag den 11. februar 2009
Ny økologisk mærkning oplyser forbrugerne
24 timer har i dag lavet en artikel om, at ny økologisk mærkning ikke er til at stole på. http://www.e-pages.dk/24timer/1797/
Det er klart, at der er risiko for forvirring og uvidenhed. Det er der altid, når man introducerer nye mærker. Der ligger en stor opgave for os at informere og vejlede forbrugerne i, hvad forskellen på Ø-mærket og de økologiske spisemærker er. Men det er ikke en umulig opgave, og vi er glad for noget debat!
Den nye ordning er lavet for, at de mange spisesteder, som før - ulovligt og vildledende - har skrevet: "Vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer", nu faktisk har mulighed for at blive placeret i en "kategori", som henviser til hvor stor en andel af spisestedets råvarer, der er økologiske målt i kr.
Det vil, efter min vurdering, gøre det nemmere for forbrugerne at kigge efter et guld, sølv og bronche mærke, og spørge ind til hvilke råvarer der er økologiske - end overhovedet ikke at have noget at gå efter.
Kontrollen af køkkenerne kræver gennemskuelighed for at det kan være troværdigt. Opgørelsen i kr. kan sikre denne gennemskuelighed. Ordningen vil motivere dem til at bruge økologiske råvarer, til gavn for forbrugerne som efterspørger det.
Økologi skal ikke kun være for eliten, og den nye mærkningsordning er lavet for at give et skulderklap til de spisesteder, som faktisk gerne vil servere mad med en vis andel økologiske varer, men som ikke er 100% økologiske.
Fødevarestyrelsen har lavet en model, som er troværdig og kontrollerbar. Tag godt imod den.
Det er klart, at der er risiko for forvirring og uvidenhed. Det er der altid, når man introducerer nye mærker. Der ligger en stor opgave for os at informere og vejlede forbrugerne i, hvad forskellen på Ø-mærket og de økologiske spisemærker er. Men det er ikke en umulig opgave, og vi er glad for noget debat!
Den nye ordning er lavet for, at de mange spisesteder, som før - ulovligt og vildledende - har skrevet: "Vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer", nu faktisk har mulighed for at blive placeret i en "kategori", som henviser til hvor stor en andel af spisestedets råvarer, der er økologiske målt i kr.
Det vil, efter min vurdering, gøre det nemmere for forbrugerne at kigge efter et guld, sølv og bronche mærke, og spørge ind til hvilke råvarer der er økologiske - end overhovedet ikke at have noget at gå efter.
Kontrollen af køkkenerne kræver gennemskuelighed for at det kan være troværdigt. Opgørelsen i kr. kan sikre denne gennemskuelighed. Ordningen vil motivere dem til at bruge økologiske råvarer, til gavn for forbrugerne som efterspørger det.
Økologi skal ikke kun være for eliten, og den nye mærkningsordning er lavet for at give et skulderklap til de spisesteder, som faktisk gerne vil servere mad med en vis andel økologiske varer, men som ikke er 100% økologiske.
Fødevarestyrelsen har lavet en model, som er troværdig og kontrollerbar. Tag godt imod den.
onsdag den 28. januar 2009
Fødevarestyrelsens foreløbige anbefalinger om sund mad
Fødevarestyrelsen har lavet nogle foreløbige anbefalinger om sund mad i vuggestuer og børnehaver. De endelige skal ligge klar i juli måned 09.
Jeg har sendt Fødevarestyrelsen kommentarer på anbefalingerne.
Vi vil gerne opfordre til at tænke økologi ind som en naturlig del af sund mad. I andre sammenhænge - fx ifht. Fødevarestyrelsens målsætninger for sund kantinemad, er økologi en af anbefalingerne. http://www.altomkost.dk/Mad_paa_arbejde/Mad_og_maaltidspolitik/Maalsaetninger_for_sund_kantinedrift/anbefalinger_for_sund_kantinedrift/Forside.htm
Pesticider påvirker børns udvikling negativt
Pesticider er på listen over stoffer, som virker hormonforstyrrende og påvirker børns pubertetsudvikling. Fødevarestyrelsens egen rapport fra 2008 har påvist, at der i 2007 blev fundet sprøjterester i hvert andet danske konventionelt produceret æble, og i to ud af tre danske konventionelle jordbær. Der blev ikke fundet rester i økologisk frugt, grønt, korn og ris, som ikke skyldtes jordforurening.
http://gl.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2008004/Rapport.pdf
Se nyhed om pesticiders effekt her:
http://www.okologi.dk/Nyheder/search-nyhed-detail.asp?Search=b%F8rn&Id1=2119
Endvidere har jeg gjort opmærksom på facebook siden "Øko-mad i børnehaven/vuggestuen/dagplejen! som pt. er oppe på 715 medlemmer.
Hvert 3. barn der bliver født i Danmark er et Økobarn - dvs. vores baby-klub www.økobarn.dk har 20.000 medlemmer.
Ønsket om økologisk mad til børn bør man ikke sidde overhørig.
Hvis du har gode erfaringer med en god økologisk madordning, som ikke koster kassen, vil jeg opfordre til at skrive til mig - så samler jeg det sammen og sender det til Fødevarestyrelsen.
Mvh
Dorthe
Jeg har sendt Fødevarestyrelsen kommentarer på anbefalingerne.
Vi vil gerne opfordre til at tænke økologi ind som en naturlig del af sund mad. I andre sammenhænge - fx ifht. Fødevarestyrelsens målsætninger for sund kantinemad, er økologi en af anbefalingerne. http://www.altomkost.dk/Mad_paa_arbejde/Mad_og_maaltidspolitik/Maalsaetninger_for_sund_kantinedrift/anbefalinger_for_sund_kantinedrift/Forside.htm
Pesticider påvirker børns udvikling negativt
Pesticider er på listen over stoffer, som virker hormonforstyrrende og påvirker børns pubertetsudvikling. Fødevarestyrelsens egen rapport fra 2008 har påvist, at der i 2007 blev fundet sprøjterester i hvert andet danske konventionelt produceret æble, og i to ud af tre danske konventionelle jordbær. Der blev ikke fundet rester i økologisk frugt, grønt, korn og ris, som ikke skyldtes jordforurening.
http://gl.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2008004/Rapport.pdf
Se nyhed om pesticiders effekt her:
http://www.okologi.dk/Nyheder/search-nyhed-detail.asp?Search=b%F8rn&Id1=2119
Endvidere har jeg gjort opmærksom på facebook siden "Øko-mad i børnehaven/vuggestuen/dagplejen! som pt. er oppe på 715 medlemmer.
Hvert 3. barn der bliver født i Danmark er et Økobarn - dvs. vores baby-klub www.økobarn.dk har 20.000 medlemmer.
Ønsket om økologisk mad til børn bør man ikke sidde overhørig.
Hvis du har gode erfaringer med en god økologisk madordning, som ikke koster kassen, vil jeg opfordre til at skrive til mig - så samler jeg det sammen og sender det til Fødevarestyrelsen.
Mvh
Dorthe
tirsdag den 9. december 2008
Mange tilslutter sig øko-mad til børnene
Facebook-siden "Øko-mad i børnehaven/vuggestuen/dagplejen" har på tre uger fået over 400 fans.
Senest 1/1-2010 skal alle børn i daginstitution have obligatorisk frokost. Det er for så vidt fint, at regeringen har taget et initivativ til at børnene kan få - forhåbentlig - sund mad. Men der følger ikke mange penge med, og mange institutioner er presset nok i forvejen. Hvor lander økologien i dette initiativ?
Siden på facebook kan give inspiration til hvad man kan gøre som forældre og institution - hvor kan man søge rådgivning og penge, for at få økologisk mad til børnene.
Der er eksempler fra forældre som har taget initiativ til at skrive til kommunen, eksempler på hvordan det kan lade sig gøre at få økologisk mad andre steder.
Så mit håb er, at flere vil støtte op om en Øko-mad task force og hjælpe hinanden med at få øko-mad i institutionen til at lykkes.
Mvh
Dorthe
Senest 1/1-2010 skal alle børn i daginstitution have obligatorisk frokost. Det er for så vidt fint, at regeringen har taget et initivativ til at børnene kan få - forhåbentlig - sund mad. Men der følger ikke mange penge med, og mange institutioner er presset nok i forvejen. Hvor lander økologien i dette initiativ?
Siden på facebook kan give inspiration til hvad man kan gøre som forældre og institution - hvor kan man søge rådgivning og penge, for at få økologisk mad til børnene.
Der er eksempler fra forældre som har taget initiativ til at skrive til kommunen, eksempler på hvordan det kan lade sig gøre at få økologisk mad andre steder.
Så mit håb er, at flere vil støtte op om en Øko-mad task force og hjælpe hinanden med at få øko-mad i institutionen til at lykkes.
Mvh
Dorthe
fredag den 28. november 2008
Flere pesticidrester i ikke økologisk frugt og grønt
Dansk frugt og grønt indeholder generelt mindre sprøjtegift end det udenlandske, men forskellen er blevet mindre. I 2006 blev der fundet rester af sprøjtegift i hver tredje, danske æble, i 2007 var tallet steget til 52 procent. Tilsvarende steg tallet for danske jordbær fra 54 % i 2006 til 65 % i 2007.
Der blev i 2007 taget 54 prøver af økologisk frugt og grønt. I en prøve (1.8 %) blev der fundet
pesticidrester. Prøven var en kartoffel af italiensk oprindelse, hvor der blev påvist DDT. Dette
betragtes dog ikke som en ulovlig anvendelse, da DDT opfattes som en miljøforurening, der
kan have ligget i jorden længe, og det vurderes, at dette indhold skyldes en jordforurening.
Der blev i 2007 udtaget 45 prøver af økologisk korn og ris. Der blev ikke fundet pesticidrester
i nogen af disse prøver.
Hent rapporten ”Pesticidrester i fødevarer 2007 her:
http://gl.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2008004/Rapport.pdf
Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet vurderer fortsat, at de pesticidrester der kan forekomme i fødevarer på det danske marked ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer, samt at et øget indtag af frugt og grønt har en sygdomsforebyggende effekt.
Men, ifølge Overlæge Katharina Main, Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet er pesticider på listen over stoffer, som virker hormonforstyrrende og påvirker børns pubertetsudvikling.
Mvh
Dorthe Kloppenborg
Der blev i 2007 taget 54 prøver af økologisk frugt og grønt. I en prøve (1.8 %) blev der fundet
pesticidrester. Prøven var en kartoffel af italiensk oprindelse, hvor der blev påvist DDT. Dette
betragtes dog ikke som en ulovlig anvendelse, da DDT opfattes som en miljøforurening, der
kan have ligget i jorden længe, og det vurderes, at dette indhold skyldes en jordforurening.
Der blev i 2007 udtaget 45 prøver af økologisk korn og ris. Der blev ikke fundet pesticidrester
i nogen af disse prøver.
Hent rapporten ”Pesticidrester i fødevarer 2007 her:
http://gl.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2008004/Rapport.pdf
Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet vurderer fortsat, at de pesticidrester der kan forekomme i fødevarer på det danske marked ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer, samt at et øget indtag af frugt og grønt har en sygdomsforebyggende effekt.
Men, ifølge Overlæge Katharina Main, Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet er pesticider på listen over stoffer, som virker hormonforstyrrende og påvirker børns pubertetsudvikling.
Mvh
Dorthe Kloppenborg
Abonner på:
Indlæg (Atom)
